Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om Moreno: Det er ikke fair

Af Rasmus Bendrup
18.02.2018 Kl. 13:59
Jürgen Klopp føler at han behandler Alberto Moreno uretfærdigt ved at lade Andy Robertson spille, men han kan ikke sætte skotten af, og sådan er fodbold, siger han.

Alberto Moreno startede som Liverpools foretrukne venstreback i denne sæson, og gjorde det samlet set godt.

I sommers købte Liverpool dog en anden venstreback i Andy Robertson fra Hull, og han var klar til at tage over da Moreno blev skadet før jul. 

Nu har han dog spillet sig ind som fast mand, efter en imponerende periode på Liverpools venstreback-position, og derfor kan Klopp heller ikke sætte ham af, selvom han føler det er unfair for Moreno.

Det siger han til Liverpool Echo.

– Livet som fodboldspiller er ikke altid fair, men sådan er det. Vi har mere end 11 spillere og heldigvis kunne Robbo (Andy Robertson, red.) træde til da Moreno blev skadet. Nu skal Alberto kæmpe, ingen tvivl om det, men vi har brug for to venstrebacks og kan ikke spille en sæson med én, siger tyskeren.

Han hylder desuden Andy Robertsons Champions League-debut, og kalder præstationen for noget specielt. 

– Det var virkelig godt. Han havde hele pakken. Jeg vil sige det var hans bedste kamp hidtil for os. Det var specielt, noget virkelig specielt, afslutter Klopp. 

Annonce