Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om dårlig udebanerekord: De andre er bare gode

Af Anton Røjmer Dalsgaard
20.09.2019 Kl. 10:54
Jürgen Klopp har over for den engelske presse udtalt sig om, hvorfor Liverpool har en dårlig udebanestatistik mod The Big Six i Premier League.

Konkurrencen i Premier Leagues top er hård, og det mener Klopp er årsagen til Liverpools dårlige statistik mod topholdene i Premier League.

I sin pressekonference forklarede Klopp, at konkurrencen er så hård, at man nogle gange må lide et nederlag i kampen om topplaceringerne.

– Det er fordi, de alle er gode. Det kunne være en grund. De har forskellige måder at spille på. Der forskellige måder at vinde en kamp, og vi bliver nødt til at finde en, sagde Liverpool-bossen forud for søndagens opgør mod Chelsea.

Liverpool tabte point med to uafgjorte resultater mod Manchester United og Arsenal i sidste sæson, men det skyldtes ifølge Klopp modstanderholdets gode præstationer.

En 2-1-sejr over Spurs sidste sæson er den eneste gang, Liverpool har slået et top seks hold, siden de vandt på Stamford Bridge for tre år siden.

Om det sagde Klopp:

– Vi var uheldige nogle gange, men det var også virkelig stærke og gode præstationer fra vores modstandere. United-kampen sidste år var ikke en spændende kamp, men vi kunne have vundet den.

– Vi kan ikke tage til Chelsea og garantere, at vi vinder kampen, fordi de er for stærke. Det står ikke skrevet nogen steder, at vi ikke er tilladt at vinde ude mod Chelsea, men det er stadig svært.

Kampen mellem Klopp og Lampards tropper bliver udspillet på Stamford Bridge, hvor de to mandskaber har spillet mange yderst spændende opgør igennem tiden.

 

Annonce