Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp laver sjov med Adrians store fejl

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
17.08.2019 Kl. 17:50
Liverpools målmand lavede en stor fejl i dagens kamp mod Southampton, som kostede mål – Liverpool vandt dog alligevel kampen 2-1.

Sejren er måske skylden til, at Jürgen Klopp efter kampen havde overskud til at lave sjov med den store fejl, som Adrian lavede, da Southampton reducerede til 1-2.

– I minut 83, tænkte Adrian, ’Jeg har spillet virkelig godt, så jeg bliver nødt til at lave en fejl, som Allison gjorde’, som gjorde, at kampen stadig var åben, sagde Jürgen Klopp ifølge Fourfourtwo.

Klopp refererede til, at Liverpools normale førstemålmand Allison Becker, der lige nu er ude med skade, lavede en lignende fejl i løbet af sine første måneder i klubben.

– Jeg sagde til ham, ’Endelig kom det, velkommen’. Allison gjorde det samme, det er tydeligvis en målmandsting i Liverpool. Jeg har intet problem med det, så længe vi vinder kampen, sagde Klopp yderligere om Adrians fejl.

Adrian havde op til kampen mod Southampton været en lille smule tvivlsom, da han efter Super Cup-kampen i onsdags mod Chelsea blev fældet af en fan, og derfor har døjet med en hævet ankel – den store fejl i dagens kamp kunne dog godt have været undgået på trods af en hævet ankel.

 

Annonce