Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp kræver koncentration: Vi går efter maksimumpoint

Af Morten Bruun Jørgensen
04.06.2020 Kl. 11:34
Jürgen Klopp har sat et ambitiøst mål for Liverpool forud for genstarten af Premier League-sæsonen.

Der er ni kampe tilbage af sæsonen for Liverpool, og dermed 27 point at spille om. Men med blot seks point er the Reds sikre på at vinde det engelske mesterskab for første gang i 30 år.

Man kunne foranlediges til at tro, at Merseyside-klubben ville hvile på laurbærrene, når først mesterskabet er kommet i hus, men sådan kommer det ikke til at gå, hvis det er op til Jürgen Klopp.

Den tyske manager forlanger nemlig, at spillerne fastholder koncentrationen og går efter at vinde de resterende ni kampe.

– Vi vil gå efter alt. Vi vil gå efter maksimumpoint. Sådan er det, siger Klopp til The Anfield Wrap.

– Dette kan blive den mest specielle sæson nogensinde – med eller uden corona. Vi skal sørge for, at vi bliver på sporet, fordi næste sæson venter, og det skal vi også være klar til. Vi skal arbejde for vores chance igen.

Liverpool har kurs mod at overgå Manchester Citys pointrekord, der lyder på 100 point. Hvis Liverpool vinder resten af klubbens kampe, vil man nå op på 109 point.

Annonce