Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp høster ros i Juventus: Han har taget 'gigantiske' skridt med Liverpool

Af Emil Eire Frerk Olsen
21.02.2020 Kl. 15:55
Juventus-træner Massimiliano Allegri er mildest talt imponeret over, hvad Jürgen Klopp har fået Liverpool til at præstere.

Massimiliano Allegri har indenlandsk været meget succesfuld i Juventus med utallige mesterskaber og cup-trofæer, så det er ikke småting, når en som ham storroser en træner-kollegas arbejde.

Det kunne han dog ikke holde sig fra, da samtalen kom ind på Klopps præstationer i Liverpool i et interview med AFP.

– Lige nu har Klopp, siden han kom til Liverpool fra Dortmund, taget gigantiske skridt med førstnævnte, lød det fra den 52-årige italiener.

– De store trænere ved, hvilket slags hold, som de bør stille op med i forhold til modstanderen, samt hvilke spillere, han har brug for i truppen, og hvordan han får det bedst mulige ud af dem. Det har Klopp mestret.

Liverpool fører i skrivende stund Premier League med 22 point ned til City på andenpladsen med hele 12 runder igen.

Annonce