Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp håber: Midtbanespillers fremtid ligger på Anfield

Af Asbjørn Sigsgaard
02.05.2021 Kl. 14:14
Det er endnu ikke blevet til den håbede succes for Naby Keita i Liverpool, men Jürgen Klopp håber alligevel på, at han bliver i klubben

Der var store forventninger til Naby Keita, da han i 2018 kom til Liverpool efter at være blevet købt fri af RB Leipzig sommeren forinden. Men den nu 26-årige midtbanespiller har haft svært ved at slå til og en lang række skader har også begrænset hans muligheder.

I denne sæson er det blot blevet til 10 optrædener i Premier League, og selvom det ikke nødvendigvis bliver til mange flere, så har manager Jürgen Klopp stadig fremtidsplaner for Keita.

– Naby træner rigtig godt for tiden, det må jeg sige. Han træner rigtig godt, ligesom mange andre spillere, og han ser rigtig god ud til træning. Men i år har vi brug for stabilitet, udtaler tyskeren ifølge Football365.

– Vi vil lave ændringer fra tid til anden, men det er ikke sådan at vi kan udskifte syv, otte, ni spillere og sige 'måske kan vi vinde sådan her'. Men den langsigtede fremtid for Naby Keita er i min optik her, ja, tilføjer Klopp.

Liverpool skal senere søndag forsøge at holde deres top fire-chancer i live ude mod Manchester United. Der er kickoff kl. 17:30.

 

Annonce