Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp fortryder ikke interview: Jeg er ikke skuespiller

Af Gustav Tornby
12.12.2017 Kl. 18:21
Jürgen Klopp fortryder ikke det ophedede interview, han lavede med Sky Sports oven på Liverpools kamp mod Everton søndag.

Liverpool dominerede Everton i store dele af søndagens kamp på Anfield, men Wayne Rooney reducerede til 1-1 på et sent straffespark, der nægtede The Reds sejren efter Dejan Lovren nedlagde Dominic Calvert-Lewin i straffesparksfeltet. 

Efter slutfløjtet blev Jürgen Klopp interviewet af Sky Sports og blev noget sur, da journalistens spørgsmål omkring straffesparket irriterede ham. 

Tyskeren blev kritiseret efter interviewet, men han fortryder ikke noget. 

– Hvis jeg skulle give interviewet igen med den information, jeg måtte give, så ville det være det samme. Nu er jeg selvfølgelig afslappet, men det var fem minutter efter kampen og jeg var ikke afslappet der, fortæller Klopp på et pressemøde tirsdag. 

– Det er altid det samme når man kigger i journalistens øjne og han ikke er interesseret i, hvordan du føler – det er derfor, jeg reagerede. 

– Det var ikke noget. Jeg sagde ikke noget, jeg har fortrudt. Jeg kan ikke lide situationen, men jeg kan ikke ændre det. Sådan følte jeg i momentet. Jeg er ikke skuespiller, så jeg kan ikke agere anderledes, end jeg er, slutter tyskeren. 

Liverpool møder onsdag West Bromwich hjemme på Anfield.

Annonce