Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp forsvarer transferrekord for Alisson: Vi blev nødt til det

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.07.2018 Kl. 08:59
Der var ikke behov for meget tænketid, før Jürgen Klopp og Liverpool besluttede sig for at betale prisen for Alisson.

Alisson var bestemt ikke billig, men Jürgen Klopp blev nødt til at slå til, da chancen for at signe én af verdens bedste målmænd bød sig – også selvom købsprisen på £65 millioner er en rekordstor transfersum for en målmand.

– I løbet af de sidste par uger dukkede muligheden for at hente én af verdens bedste målmænd op, og så tænker man ærlig talt ikke længe over det. Man tager en hurtig snak med ejerne af Liverpool, og da de også var spændte, gjorde vi det, fortæller Klopp ifølge Telegraph om signingen af Alisson.

– Det var noget, vi måtte gøre. Alisson havde intet med prisen at gøre, vi havde intet med prisen at gøre, det er bare markedet. Sådan er det, og vi gider ikke tænke for meget over det.

Til gengæld Har Klopp & Co. fået en exceptionelt dygtig målmand for pengene, og Liverpool-træneren mener ikke, man bør underkende værdien af en god skudstopper.

– Det viser værdien af målmænd nu om dage, og vi er virkelig glade for at have ham her, siger Klopp.

 

Annonce