Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp forstår intet af VAR-beslutning: Hvordan er der ikke straffe?

Af Emil Eire Frerk Olsen
17.10.2020 Kl. 16:50
Jürgen Klopp forstår meget lidt af, hvordan Jordan Pickford slap afsted med sin tackling på Virgil van Dijk.

Efter to og en halv sæson, hvor Virgil van Dijk nærmest har spillet hvert eneste minut for Liverpool, måtte hollænderen lade sig udskifte i dagens opgør mod Everton.

Det skete efter en grim tackling af Jordan Pickford, der ikke kun var heldig med at blive på banen – han slap end også for nogen anden form for forseelse.

Liverpool-træner Jürgen Klopp er ikke overraskende utilfreds med VAR-panelets bizarre beslutning, som tyskeren faktisk ikke forstår noget som helst af.

Manageren udtalte sig således efter opgøret:

– Hvad jeg så, var et klokkeklart straffespark, og derefter så vi dommeren hæve flaget. Jeg tænkte, at de med sikkerhed ville kigge nærmere på episoden, men der skete aldrig noget.

– Jeg vil ikke hævde, at Pickford mente at gøre, som han gjorde, men det er bare ikke en tackling, en målmand kan lave. 

Om VVD:

– Virgil har spillet, jeg ved ikke, hvor mange kampe i træk, hvor han ofte har måtte spille i gennem trods smerter, men denne gang kunne han ikke spille videre, hvilket ikke er godt.

Ud over van Dijk meldes Thiago Alcantara også skadet, efter spanieren var uheldig i en duel med Richarlison.

Annonce