Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp forklarer sine tre ændringer i startopstillingen mod Watford

Af Morten Bruun Jørgensen
14.12.2019 Kl. 11:57
Jürgen Klopp har overfor Liverpools hjemmeside forklaret, hvorfor han har foretaget tre ændringer i startopstillingen mod ligaens bundprop i form af Watford.

Joe Gomez, James Milner og Xherdan Shaqiri.

Det er de tre spillere, som er nye i Liverpools startopstilling i forhold til den seneste kamp mod Red Bull Salzburg, og ifølge Jürgen Klopp er der flere gode grunde til, at der er blevet roteret lidt.

Først og fremmest var det nødvendigt at finde en ny makker til Virgil van Dijk i det centrale forsvar, da Dejan Lovren har pådraget sig en skade, og derfor træder Joe Gomez ind.

– Rotation på et tidspunkt, hvor spilleren måske ikke har brug for det, er den bedste måde at gøre det på. Jeg er ikke 100 procent sikker på Robbo (Andrew Robertson, red.). Han så godt ud, men i sidste ende handler det om at tænke på velværet – i hvert fald forsøge. Så det er grunden for Robbo, siger Klopp til klubbens hjemmeside.

I stedet er det James Milner, som skal forsøge at stoppe Watford spillere i venstre side af banen.

På midtbanen er Xherdan Shaqiri valgt i stedet for Naby Keïta, og det har en ganske naturlig forklaring.

– Shaq kom ind for Naby. Naby spillede to kampe i træk efter ikke at have spillet i lang tid. Han gjorde det rigtig godt, men det var min begrundelse.

Der er kampstart på Anfield klokken 13.30.

Annonce