Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp er stor beundrer: Liverpool vil hente en af de hurtigste i Premier League

Af Emil Plovgaard
10.10.2021 Kl. 17:20
Liverpool lurer på Wolves-kant, der er en af de hurtigste i ligaen.
Jürgen Klopp er en stor beundrer af Wolverhamptons Adama Traoré, og nu sættes kantspilleren så i forbindelse med et skifte til The Reds.
 
Det skriver El Nacional.
 
Dermed kan Liverpool muligvis få tilgang af en af Premier Leagues hurtigste spillere.
 
Adama Traoré blev nemlig målt til en topfart på 37,78 km/t i en kamp mod Chelsea i juli 2020.
 
Kun Manchester Citys Kyle Walker er en my hurtigere med en topfart på 37,8 km/t.
 
Ligeledes var der interesse fra Klopp og co. i sommerens løb, men som bekendt endte et skifte i en blindgyde. 
 
Traoré har endnu ikke skrevet under på en kontraktforlængelse med Wolves, og derfor forsøger Liverpool sig på ny.
 
The Reds mangler kvalitet i bredden i offensiven i tilfælde af, at enten Mohamed Salah eller Sadio Mané må sidde over.
 
Den spanske kantspiller ankom til Premier League i 2015, hvor han skrev under på en kontrakt med Aston Villa, men det er hos Wolves, at han for alvor fik sit gennembrud.
Annonce