Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp efter ny kontrakt: Derfor har jeg forlænget

Af Jeppe Augustsen
13.12.2019 Kl. 11:53
Jürgen Klopp forklarer, hvorfor han valgte at underskrive en ny kontrakt med Liverpool.

Jürgen Klopp har i dag sat sin underskrift på en ny kontrakt med Liverpool, der binder ham frem til 2024.

I et interview på klubbens hjemmeside forklarer han, hvorfor han har takket ja til at forlænge samarbejdet.

– For mig personligt er dette bygget på, hvor meget vi indtil videre har opnået gennem dette samarbejde, og hvor meget vi stadig kan opnå. Når jeg ser på klubbens udvikling, og det samarbejde, der foregår i klubben, føler jeg kun, at mit bidrag kan vokser.

– Folk ser, hvad der sker på banen, når de skal måle vores fremskridt, og selvom det er en god måde at måle det på, så er det ikke det eneste. Jeg har set det engagement og vilje på alle områder hos ejerne.

– Da jeg kom i 2015, følte jeg, at vi var perfekte for hinanden. Nu føler jeg, at jeg undervurderede det. Det er kun med en tro på, at dette samarbejde fortsætter på begge sider, at jeg forpligter mig frem til 2024. Hvis ikke jeg følte det, ville jeg ikke forlænge.

– Klubben befinder sig et rigtig godt sted lige nu, og jeg kunne ikke overveje at forlade den. Jeg må også fremhæve vores sportsdirektør, Michael Edwards, på denne rejse. Hans bidrag og samarbejde har været lige så vigtig som alle andres til at opnå en position, hvor vi kæmper om titler.

– Der er intet andet bedre sted end her, lyder det fra Jürgen Klopp.

Annonce