Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp bekræfter: Ny Liverpool-signing er skadet

Af Emil Plovgaard
10.07.2022 Kl. 13:53
Han er dog rejst med til Thailand.

Jürgen Klopp har afsløret, at klubbens nyerhvervelse Calvin Ramsay er ramt af en mindre skade.

18-årige Ramsay skiftede til Anfield fra Aberdeen for £5 millioner i sidste måned.

Han har dog endnu ikke trænet med hos sit nye mandskab som følge af skaden.

– Desværre træner Calvin ikke med i øjeblikket. Han har en mindre skade. Ingen vidste noget om det, indtil vi fandt ud af det under lægetjekket, siger Jürgen Klopp til klubbens hjemmeside.

– Lægestaben har fortalt, at hvis han ikke tager den med ro, så får han problemer fremover. Når man er så ung, har man en lang karriere foran sig, og så er vi ansvarlige.

Calvin Ramsay er dog rejst med til klubbens pre-season-turné i Thailand, men han kommer ikke i aktion mod Manchester United på tirsdag.

Annonce