Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp bakker Lampard op: Giv os den regel tilbage

Af Emil Plovgaard
30.10.2020 Kl. 19:37
Da Premier League vendte tilbage efter coronapause, var det tilladt at foretage fem udskiftninger. Det er det ikke i denne sæson.
Chelsea-manager, Frank Lampard, møder nu opbakning fra sin trænerkollega, Liverpool-træner, Jürgen Klopp.
 
Således mener begge trænere nu, at reglen om fem udskiftninger også bør gælde i Premier League denne sæson.
 
Reglen blev midlertidig indført, da Premier League vendte tilbage efter coronakrisen, men blev altså sløjfet i den indeværende.
 
– Vi har komprimeret en normal sæson ned til at gælde for en kortere periode. Det bliver en ordentlig mundfuld. Især med reglerne om 18 mand i truppen og kun tre udskiftninger, sagde Lampard tidligere på ugen ifølge Liverpool Echo.
 
– Det handler om spillernes helbred, og jeg ved slet ikke, hvorfor vi overhovedet skal diskutere det. De fem udskiftninger gælder stort set overalt i resten af Europa, sagde Chelsea-træneren.
 
Ifølge Liverpool Echo mener Lampards trænerkollega, Jürgen Klopp, at reglen vil forbedre vilkårene for både spillere og klubber. Således kunne man rotere i langt større omfang og dermed forhåbentlig undgå skader, lyder det fra tyskeren.
Annonce