Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp afviser: Vi er ikke favoritter mod Bayern

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.02.2019 Kl. 20:05
Liverpool-træneren forudser en ottendedelsfinale mellem to klassehold, der begge kan gå videre.

The Reds er udråbt som favoritter i ottendedelsfinalen mod Bayern München, men det prædikat kan Jürgen Klopp kun grine af.

Bayern München har ikke set ligeså skrækindjagende ud som tidligere, men efter en dårlig sæsonstart er det tyske hold nu i gang med en stime på syv sejre i træk.

Liverpool har derimod kurs mod sin første Premier League-titel, så Klopp mener, at kampen kan gå begge veje

– Der bliver hele tiden sagt, at vi er store favoritter. Det, synes jeg, er sjovt, siger Klopp til Sky Germany.

– Jeg ser to ekstremt stærke hold, som skal møde hinanden, og jeg ved ikke, hvem der kommer til at gå videre.

– Jeg synes ikke, vi allerede er videre. Det bliver virkelig svært for os, men det bliver heller ikke nemt for Bayern.

Klopp jagter fortsat sin første titlen i spidsen for Liverpool, men netop hungeren efter sølvtøj kan få en afgørende rolle i ottendedelsfinalen, mener Liverpool-træneren

– Vi har ikke vundet nogle trofæer endnu som hold, hvilket ikke er så fedt, men på den anden side er vores sult meget klar, siger Klopp.  

Annonce