Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar til sommer: City fører kapløbet om Haaland

Af Daniel Sichlau
01.09.2021 Kl. 08:34
Manchester City sidder klar til næste sommertransfervindue og målet hedder Erling Haaland.

Ved midnatstid lukkede 2021's sommertransfervindue og dét efter en sommer, hvor Premier League-klubberne tilsammen har brugt over 1,02 milliarder pund.

En af de klubber der stod for 10 procent af den samlede købssum, Manchester City, fik ikke fingrene i Harry Kane og måtte også se Cristiano Ronaldo rykke til den anden del af byen.

Det betyder dog ikke at man har givet op på den offensive front. Allerede nu er man klar til næste store transfermål.

Ifølge tyske BILD har de lyseblå fra Etihad Stadium bragt sig i pole position til at hente Borussia Dortmunds stjerne, Erling Haaland.

City menes at have økonomien til at dække transfersummen til Borussia Dortmund, lønnen til Haaland og agentkommissionen til Mino Raiola.

BILD mener at vide, at Dortmund vil kræve €75 millioner pund for nordmanden, samt en række bonusser, når sommervinduet åbner i 2022.

Denne sommer blev det flere gange rygtet, at prisen for normanden var på det dobbelte. Altså er der halv pris på en verdensklasseangriber som også er en del yngre end Harry Kane.

Knap er ét transfervindue lukket før et nyt allerede lurer i horisonten.

Annonce