Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar til endnu et vildt transfervindue: Real Madrid vil hente tre stjernespillere i 2022

Af Jeppe Augustsen
02.09.2021 Kl. 11:30
Real Madrid har allerede planerne klar til næste sommer, som inkluderer tre stjernespillere.

Sommerens transfervindue har været et spektakulært et af slagsen, hvor spillere som Sergio Ramois, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har fundet nye klubber.

I Real Madrid havde man et forholdsvist stille transfervindue, hvor man hentede David Alaba på en fri transfer samt Eduardo Camavinga for omkring €30 millioner.

Næste sommer har de – ifølge Marca – i sinde at investere stort, og det kan få konsekvenser for Premier League-klubberne.

De vil hente Kylian Mbappé, hvis kontrakt med PSG står til at udløbe, og de står klar med en konge kontrakt til den franske stjernespiller.

Derudover vil de også hente Erling Haaland, som også rygtes kraftigt til Premier League med de to Manchester-klubber som bejlere. 

Den norske angriber kan hentes for €75 millioner grundet en frikøbsklausul, som adskillige klubber kan aktivere, og så er det ellers lønpakken og klubbens projekt, som man skal forsøge at sælge til Erling Haaland samt Mino Raiola. 

Det slutter dog ikke her, da Real Madrid også vil forsøge at hente Paul Pogba, som også har kontraktudløb næste sommer. 

Manchester United har i sinde at forlænge med franskmanden, og lykkedes det vil det kræve et meget stort bud fra Real Madrid, hvis de skal have fingrene i Paul Pogba.

Annonce