Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar til comeback: United-stjerne har været flittig i fitnesscentret

Af Redaktionen
15.10.2021 Kl. 18:33
Marcus Rashford har lagt flere kilo på kroppen under sin genoptræning de seneste måneder.

En operation efter sommerens EM-slutrunde har sat Marcus Rashford ud af spillet indtil videre i denne sæson, men nu er han tilbage, og Manchester United-profilen har ikke spildt tiden.

Mens han har genoptrænet, har han nemlig været flittig gæst i fitnesscentret, mens han også har arbejdet fokuseret på sin kost for at kunne lægge flere muskler på kroppen.

The Telegraph skriver, at Rashford har arbejdet på at forbedre sin styrke i overkroppen, mens han særligt har haft fokus på at lægge flere kilo på underkroppen og benene.

I alt er det ifølge den engelske avis blevet til fire kilo muskler ekstra på kroppen, og samtidig er han smertefri for første gang i adskillige måneder.

Dermed er der lagt op til, at den engelske landsholdsspiller nu kan komme ind og gøre en forskel for Ole Gunnar Solskjærs efter en lang periode, hvor han først har døjet med et ankelproblem og sidenhen skulderen.

Lørdag kan han gøre comeback i udekampen mod Leicester.

Annonce