Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar til comeback: Arsenal-forsvarer tilbage efter skade

Af Simon Jensen
11.09.2019 Kl. 20:01
Arsenals defensiv har enkelte gange set skrøbeligt og usammenhængende ud i sæsonopstarten, hvor særligt Liverpool udstillede London-klubbens svaghedstegn bagtil.

Med tilføjelsen af David Luiz fik Arsenal på papiret styrket deres bagerste geledder i sommerens transfervindue, men et par ustabile præstationer i sæsonens indledende kampe har igen sendt hovedstadsklubbens fans på efterspørgsel efter nye folk til forsvarskæden. 

Og allerede i den kommende weekend kan den første forstærkning imidlertid blive aktuel for Arsenal-mandskabet – og dét endda fra klubbens egne rækker, idet Rob Holding, der kom til klubben i 2016, er klar til comeback efter den knæskade, han pådrog sig i december sidste år. Det bekræfter Arsenal på deres officielle hjemmeside. 

Rob Holding står noteret for 31 Premier League-kampe i Arsenal-trøjen – og er af nogle medier spået til at få en gennembrudssæson i den igangværende sæson. 

Annonce