Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar besked fra Solskjær: Pogba bliver ikke solgt til januar

Af Pelle Rigtrup
22.09.2019 Kl. 06:38
Paul Pogba fortsætter i Manchester United resten af sæsonen, fortæller Ole Gunnar Solskjær.

Paul Pogba gjorde det i løbet af sommeren soleklart, at han ønskede at forlade Manchester United, men trods adskillige rygter endte franskmanden med at blive på Old Trafford. 

Det glippede sommerskifte har dog ikke sat en stopper for spekulationerne om Pogbas fremtid, og rygterne går blandt andet på, at Real Madrid vil forsøge at snuppe ham til januar. 

Ole Gunnar Solskjær slår dog fast, at spanierne godt kan opgive at hente den tidligere Juventus-profil i denne sæson: 

– Jeg er ikke bekymret nu, og jeg vil ikke være bekymret i fremtiden for, at Pogba forlader os. Hvis det hele går i gang igen med Real Madrid til januar, vil der heller ikke være nogen bekymringer, siger Solskjær ifølge Goal. 

– Hvis vi skal leve med spekulationerne igen, så vil vi håndtere det, ligesom vi gjorde i sommer. 

– Paul skal ingen steder. Han er glad for at være her, når han spiller. 

Annonce