Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kevin de Bruyne har netop overgået Özil-rekord

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
25.08.2019 Kl. 14:11
Manchester Citys stjernespiller Kevin de Bruyne har slået Mesut Özils assist-rekord.

Den belgiske midtbanespiller er netop blevet den spiller, der hurtigst er blevet noteret for 50 Premier League-assists – Özil havde rekorden indtil da.

De Bruyne har netop leveret en assist i kampen mod Bournemouth, som stadig er i fuld gang. Det gjorde han efter 15 minutter, da han fandt Sergio Agüero midt i modstanderens felt, og argentineren svigtede ikke Kevin de Bruyne.

Kevin de Bruyne har kun brugt 123 kampe på at levere 50 assists, til sammenligning brugte Mesut Özil 141 kampe – 18 kampe færre skulle de Bruyne altså bruge, skriver Manchester Evening News.

På de kommende pladser over hurtigst til 50 assists findes legender som Eric Cantona (143 kampe), Dennis Bergkamp (146 kampe) og Cesc Fabregas (165 kampe).

Kevin de Bruyne var meget skadet i sidste sæson, men han har hurtigt taget revanche i denne sæson, hvor han har fået en forrygende start.

 

Annonce