Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kepa tæt på skifte til Premier League-klub

Af Morten Bruun Jørgensen
26.08.2024 Kl. 10:09

Kepa Arrizabalaga er tæt på at forlade Chelsea på en lejeaftale til fordel for en anden Premier League-klub.

Sådan lyder meldingen fra transferjournalist Fabrizio Romano, som kan rapportere, at Bournemouth nærmer sig en aftale med Chelsea og den spanske målmand.

På nuværende tidspunkt er der dog stadig afgørende detaljer, som der skal forhandles på plads, inden et skifte kan blive en realitet.

Det trækker dog op til, at Bournemouth lejer den spanske målmand, som er helt ude i kulden hos Chelsea under Enzo Maresca.

Lejeaftalen vil strække sig frem til juni næste år, hvor Kepa Arrizabalaga også har kontraktudløb hos Chelsea. The Blues vil dog samtidig forlænge spanierens aftale til sommeren 2026 for at undgå, at han kan skifte transferfrit efterfølgende.

Parterne håber på at kunne blive enige meget snart, og måske kan målmanden allerede senere i dag tage til Bournemouth for at gennemgå et lægetjek.

Chelsea købte ham tilbage i 2018 for næsten 600 millioner kroner, og dermed blev han verdens dyreste målmand. Den titel har han stadig, selvom der nu er gået seks år.

Den 29-årige keeper er noteret for 163 kampe i Chelsea-trøjen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce