Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Keown: Pulis er en færdig mand i West Bromwich

Af Pelle Rigtrup
19.11.2017 Kl. 15:34
Tony Pulis skal inden længe se sig om efter et nyt job. Det mener Arsenal-legenden Martin Keown.

West Bromwich har fået en elendig start på sæsonen, og i går tabte man endnu engang, da Chelsea nemt vandt med 4-0 på The Hawthorns. 

Vi skal faktisk helt tilbage til 2. spillerunde for at finde den seneste sejr til The Baggies i ligaen, og sædet er efterhånden brandvarmt under manager Tony Pulis. 

Waliseren har været i klubben siden 2015, men det er et spørgsmål om tid, før han bliver fyret. Det mener ihvertfald Martin Keown, der har en lang fortid i Arsenal: 

– Jeg tror ikke, at Pulis kan overleve det her. Hans tid i klubben nærmer sig sin afslutning, siger han til BBC 

– Delvist på grund af den spillestil han praktiserer. De leverer dårlige resultater uge efter uge, og der er gevaldigt brug for noget kreativitet i klubben. Får spillerne overhovedet besked om at spille fodbold? 

Der var allerede optræk til problemer i sidste sæson, hvor West Bromwich sluttede dårligt af, og Keown er overbevist om, at Pulis er færdig inden næste spillerunde: 

– De dårlige resultater har stået på i lang tid, og præstationen mod Chelsea var helt forfærdelig, og det er utvivlsomt noget, der har fået ejerne til at tænke. 

– Det er aldrig rart at se nogen miste deres job, men det ville overraske mig meget, hvis han stadig står i spidsen for dem, når de igen skal spille. 

– Der er kun én mulighed for West Bromwich, og det er at fyre Pulis. 

West Bromwich kan søndag ryge ned under nedrykningsstregen, hvis West Ham formår at besejre Watford. 

Annonce