Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Keown: Aubameyang har samme talent som Henry

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.11.2018 Kl. 09:13
Aubameyang kan nå samme niveau som Thierry Henry, hvis han bliver presset lidt ekstra, mener Martin Keown.

Pierre-Emerick Aubameyang er det tætteste på Thierry Henry, som The Gunners har haft, siden den franske legende forlod klubben i 2007.

Det mener en anden tidligere Arsenal-profil, Martin Keown.

Den forhenværende Arsenal-forsvarer er en kæmpe beundrer af Aubameyangs evner, men så gerne, at angriberen blev presset endnu mere, så han for alvor kan nå op på samme piedestal som klubbens mest scorende spiller gennem tiden.

– Han er det tætteste på Thierry Henry, som vi har set, siden Henry forlod klubben. Han er virkelig så god, siger Keown til BT Sport.

– Nogen i Aubameyangs lejr burde presse ham endnu mere og hive endnu større præstationer ud af ham, for han er virkelig et helt specielt talent. Han scorer masser mål og har altid hungeren efter endnu flere.

Aubameyang står noteret for ni mål og én assist i 15 kampe for Arsenal denne sæson, men i gårsdagens kamp mod Sporting Lissabon var gaboneseren ikke på pletten.

– Han skuffede en smule foran målet, og jeg ville ønske, han havde udnyttet sine chancer. Han er en spiller, som jeg vurderer virkelig højt, og han blev udskiftet mod Liverpool, hvilket han ikke virkede tilfreds med, siger Keown.

Keowns medkommentator på BT Sport, Joe Cole, er enig i, at Aubameyang har et usædvanligt højt topniveau, men så også gerne, at angriberen lagde en større indsats for dagen.

– Han har så meget talent og alle de fysiske egenskaber, men han har brug for, at klubbens mere rutinerede spillere presser ham og fortæller ham, hvor god han faktisk kan blive, siger Cole.

Annonce