Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kendt statistiker: Liverpool vinder Champions League

Af Søren Nielsen
15.04.2019 Kl. 20:26
The Reds løber med Champions League-trofæet. Det mener statistiker Nate Silver i hvert fald. Silver er tidligere blevet nævnt som én af de 100 mest indflydelsesrige personer, efter han forudsagde, hvordan det amerikanske valg gik i 2008 og 2012.

I sportens verden er der efterhånden statistikker på alt. Netop statistikker er Nate Silver skarp på. Matematiknørden har en baggrund i baseball – nærmere bestemt i den bedste amerikanske række, Major League Baseball.

Her udviklede han i bedste Moneyball-stil et system, der skulle kunne analysere spillernes præstationer.

Nu har Nate Silver kastet sig over fodbolden. På sin website har han udviklet en model, der angiver, hvor chance de tilbageværende Champions League-hold har for at vinde turneringen.

Den ser således ud:

Liverpool 29%, Barcelona 27%, Man City 23%, Tottenham 8%, Juventus 7%, Ajax 5%, Man United 1%, Porto 1%.

Silver har dermed stor tiltro til de engelske hold. Manchester United levner han dog ikke de store chancer.

Annonce