Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Keita: Jeg har fået blod på tanden

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.04.2019 Kl. 12:38
Liverpool-spilleren føler sig topmotiveret til at fortsætte sin fine form og arbejde hårdt for at forbedre sig.

Naby Keita fik stor ros for sin præstation mod FC Porto i midtugen, men Liverpool-spilleren håber ikke, at han har ramt sæsonens bedste niveau endnu –  for han drømmer om at udvikle sig endnu mere.

– Når du hører ros, bliver du bare nødt til at fortsætte og forsøge at gøre det endnu bedre, fortæller Keita til Liverpool Echo.

– Du kan ikke bare stoppe og være tilfreds med dig selv. Jeg er glad for, at folk værdsætter mig, og det giver mig en hunger for at arbejde endnu hårdere og præstere endnu bedre.

Naby Keita fik ikke ønskestarten på sin Liverpool-karriere, men selvom han i den seneste tid har vist store tegn på forbedring, ved han, at der er meget mere i vente.

– Selvfølgelig er jeg glad for min nuværende form, men for mig er det intet i øjeblikket. Jeg kommer til at træne hårdere og følge de råd, træneren giver mig, og det er dét, fortæller Keita, der ikke lader sig rive med af sine flotte præstationer.

Annonce