Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Keita før Bayern-opgør: Jeg skal bruge kampen som revanche

Af Kalle Thue Gregersen
17.02.2019 Kl. 12:12
Sidst Naby Keita spillede mod Bayern München blev han udvist, og RB Leipzig røg ud af den tyske pokalturnering. Derfor vil Liverpool-spilleren søge revanche i tirsdagens opgør.

Liverpool skal tirsdag op mod Bayern München i Champions Leagues første knockout-fase, og det er et opgør, hvor Liverpools Naby Keita skal forsøge at tage hævn. 

Keitas sidste møde med den tyske storklub var nemlig ikke et, han vil huske for noget godt. Midtbanespilleren blev udvist, og Bayern spillede sig videre i den tyske pokalturnering, efter de vandt i straffesparkskonkurrence.

– Jeg var ekstremt bitter, da jeg blev udvist. Jeg syntes, at dommerens beslutning var meget hård. Der blev begået mange frispark mod mig, som ikke blev dømt. Også fik jeg to hurtige gule kort, sagde Keita ifølge Liverpool Echo

– For mig er denne kamp en mulighed for at gøre det bedre. 

Keita er ikke den eneste i Liverpool, der har et indgående kendskab til tysk fodbold, men han kender alt til Bayern, og det vil han udnytte i jagten på trofæer. 

– Jeg er ikke den eneste ekspert i tysk fodbold. I Xherdan Shaqiri har vi en tidligere Bayern-spiller. Selvfølgelig kender Jürgen Klopp også alt til dem. Men ja, jeg kender alt til Bayerns styrker, og jeg ved, hvordan man skal spille mod dem. 

– Jeg skiftede til Liverpool for at vinde trofæer. I ligaen er vi godt med, og vi har en chance i Champions League. Vi arbejder hårdt på at skaffe trofæer til fansene i slutningen af sæsonen. 

 
Annonce