Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
26:10:2021 09:42
Keïta er sluppet billigt fra grim Pogba-tackling

Naby Keïta og Liverpool kan ånde lettet op, for midtbanespilleren er sluppet billigt fra sit sammenstød med Paul Pogba.


Det så ikke godt ud, da Paul Pogba satte en alt for hård tackling ind på Naby Keïta. Rødt kort til Manchester United-stjernen, mens Liverpool-spilleren måtte bæres fra banen.

Straks frygtede man en ny langvarig skade som den, der ramte stortalentet Harvey Elliott tidligere på sæsonen. Men nu står det klart, at så galt går det slet ikke for Keïta.

Ifølge The Athletic var han nemlig i stand til at rejse sig op og deltage i fejringen af sejren søndag.

Mediet skriver, at Keïta hverken har brækket og forvredet noget, hvorfor han end ikke forlod Old Trafford på krykker. Det var bare slaget, der gjorde ondt, og Liverpool forventer nu, at hævelsen forsvinder hurtigt.

I stedet for at sidde udenfor i månedsvis med en grim skade kan Keïta formentlig snart være tilbage på banen, og det er kærkomment nyt for Liverpool.

Mod Manchester United spillede han nemlig en af sine bedste kampe i den røde trøje, og han er en af de spillere, der skal være med til at udfylde hullet efter Georginio Wijnaldum, som smuttede på en fri transfer til PSG efter sidste sæson.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE