Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Keane revser dansker: 'Det er latterligt gjort'

Af Jeppe Augustsen
04.10.2021 Kl. 06:20
Roy Keane var ude med riven mod den danske forsvarsspiller, Joachim Andersen, efter weekendens kamp.

Crystal Palace formåede at få et enkelt point i hjemmekampen mod Leicester efter at have været bagud med 0-2. 

Danske Joachim Andersen fik dog en kedelig hovedrolle i kampen.

Midtstopperen så ikke godt ud ved det første mål, og han får også kritik af Roy Keane ved Leicesters andet mål. 

– Jeg forstår det ikke. Patrick Vieira havde forberedt sig godt, og så forsøger ens midtstopper (Joachim Andersen, red.) at drible forbi en på et område, hvor man ved, at der er frit mål, hvis modstanderen får fat i bolden, siger Roy Keane til Sky Sports.

– At tage en chance og risiko der er latterligt. 

– Ved det andet mål er hans placering heller ikke god. Når Vardy får bolden der, kommer han ikke til at misse. Når man har givet det første mål væk, så tager man ens medicin og går til pause med 0-1, men de indkasserer seks minutter senere. Det er mangel på modenhed i forsvaret, lyder det fra Roy Keane.

Takket været mål fra Jeffrey Schlupp og Michael Olise lykkedes det Crystal Palace at få et point med fra kampen.

Annonce