Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Keane: Med de her to kan United udfordre City

Af Asbjørn Sigsgaard
03.05.2021 Kl. 18:52
Manchester United ser ud til at tage andenpladsen i årets Premier League, men ifølge klublegende Roy Keane mangler der to engelske stjerner før de kan kæmpe med om titlen

Manchester United har efter manges mening været det næstbedste hold i Premier League i år og indtager da også ganske fortjent andenpladsen i tabellen. Der er dog et godt stykke op til naboerne fra Manchester City, der kan vinde årets titel med bare en sejr i sæsonens fire sidste kampe. 

Og ifølge den tidligere United-stjerne Roy Keane, så mangler The Red Devils stadig et par markante forstærkninger før de kan udfordre Pep Guardiolas tropper. Og han har to englænderne i tankerne.

– Jeg føler, at de stadig er to-tre spillere væk fra at kunne udfordre Man City. De mangler noget. De mangler en verdensklasse-angriber, en midtbanespiller til og måske en midtstopper, men jeg ville prioritere en angriber og en midtbanespiller, udtaler han ifølge Sky Sports.

– De to spillere jeg har tænkt på over de sidste uger, og som jeg føler ville være fantastiske for Man Utd, er Harry Kane oppe foran – uanset prisen – og så Jack Grealish. United mangler den slags særlige spiller. Det tror jeg, at Grealish ville give dem, og han ville nyde at spille på Old Trafford, tilføjer Keane.

Manchester United møder torsdag AS Roma i den anden af to Europa League-semifinaler. De vandt første opgør 6-2 på hjemmebane. 

Annonce