Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Keane kritiserer United-profil: Jeg er slet ikke fan

Af Jeppe Augustsen
08.02.2021 Kl. 09:53
Roy Keane lægger ikke skjul på, at han ikke er den store fan af David De Gea.

Roy Keane har i flere omgange kritiseret David De Gea, og nu er han igen ude med riven.

Den spanske målmand så ikke alt for godt ud ved Evertons første mål i 3-3-opgøret på Old Trafford, hvor The Toffees udlignede til 3-3 i kampens sidste sekund.

– Manchester United befinder sig i en situation, hvor de kan score rigtig mange mål, men defensiven har mangler – især målmanden. Jeg er hvert fald ikke De Geas største fan, siger Roy Keane til Sky Sports.

– Man vil gerne have, at ens målmand er modig, og det viste han ikke ved udligningsmålet. Det er ikke et godt tegn.

– Når jeg hører udtalelser fra Solskjær og ser de sidste præstationer, så tror de fomentlig ikke selv på, at de kan udfordre Manchester City, lyder det fra Manchester United-legenden.

 

Annonce