AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
15:11:2019 10:29
Keane indrømmer: Jeg gav Schmeichel et stort sæbeøje under slagsmål

Roy Keane synes ikke, Gareth Southgate skulle have gjort et stort nummer ud af sammenstødet mellem Raheem Sterling og Joe Gomez.


I de gode gamle dage havde det aldrig været et stort problem, hvis to holdkammerater fløj i flæsket på hinanden. Det mener Roy Keane, der genkalder et slagsmål med Peter Schmeichel på et hotelværelse klokken 04.00 om natten, i hvert fald ikke.

Anekdoten kommer i kølvandet på mandagens slagsmål i den engelske landsholdslejr, hvor Raheem Sterling lod sin frustration over søndagens nederlag til Liverpool gå ud over Joe Gomez.

Gareth Southgate valgte efterfølgende at give Sterling karantæne fra torsdagens kamp mod Montenegro og udtalte sig om episoden til den engelske presse. Det var måske ikke nødvendigt, spørger man Roy Keane.

- Min egen erfaring er, at jeg havde et slagsmål med en spiller, Peter Schmeichel, på et hotel. Vi var i lobbyen omkring klokken fire om natten, så der var ikke mange mennesker oppe, fortæller Keane til ITV.

- Sir Alex Ferguson trak os efterfølgende til side og sagde, vi var en skændsel. Skal man være fair over for Peter, så undskyldte han også.

Umiddelbart får Keane det til at lyde som om, at det var den danske keeper, der startede slagsmålet mellem de to Manchester United-legender.

Det kostede så også danskeren et blåt øje, eftersom Keane undervejs i skænderiet nikkede Schmeichel en skalle.  Det beretter Keane om i sin selvbiografi The Second Half.

Det var dog ikke noget, der ødelagde forholdet mellem de to.

- Vi lagde det bag os, og det påvirkede os aldrig som holdkammerater, så når jeg hører, at spillere skal undskylde over for hinanden, så forstår jeg det ganske enkelt ikke.  Hvis du slåsser med én mand, hvorfor skal du så undskylder over for hele holdet?

Raheem Sterling var efterfølgende ude og undskylde på sine sociale medier for sammenstødet med Joe Gomez.  Det føler Keane slet ikke var nødvendigt.

- Det er en del af spillet, og spillere plejer generelt at have det fint, når de har renset luften mellem sig med et lille slagsmål.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED