Kasseret i United: Nu koster han kassen
Manchester United besluttede, at det var en god idé at sælge Anthony Elanga, som nu er mange penge værd.
For knap to år siden blev den 23-årige svensker solgt til Nottingham Forest, da det blev besluttet, at han ikke havde en fremtid i Manchester United.
På det tidspunkt kostede han omtrent 120 millioner kroner, men den pris er nu øget betragteligt efter et par gode sæsoner i Nottingham Forest.
Ifølge Daily Mail har Newcastle netop også forhørt sig hos Nottingham Forest vedrørende den svenske landsholdsspiller.
På nuværende tidspunkt er forhandlingerne stadig på et tidligt stadie, og det er samtidig ikke første gang, at Newcastle er interesseret i Elanga.
Sidste sommer var The Magpies også ude efter svenskeren, og der blev også afgivet et bud på over 300 millioner kroner. Dengang var en handel dog ikke i nærheden af at blive en realitet.
23-årige Elanga har stadig tre år tilbage af sin kontrakt med Nottingham Forest, og klubben vil efter sigende forlange op mod 450 millioner kroner for ham denne sommer.
I den seneste sæson i Premier League spillede han samtlige 38 kampe, hvor han leverede seks scoringer og 11 målgivende afleveringer for Nottingham Forest.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.