Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kasseret hos rival: Liverpool har kontaktet transferfri nødløsning

Af Morten Bruun Jørgensen
25.01.2021 Kl. 09:36
Liverpool har taget kontakt til Sokratis Papastathopoulos, men der ser ud til, at den græske forsvarsspiller skifter til en anden klub.

Liverpool har defensive udfordringer grundet langvarige skader til Virgil van Dijk og Joe Gomez, mens Joël Matip også kæmper med tilbagevendende småproblemer, og det har fået Jürgen Klopp til at sige, at en defensiv forstærkning vil hjælpe i den nuværende situation.

Og derfor har Liverpool også kigget rundt på markedet efter nødløsninger, og her er klubben faldet over transferfrie Sokratis Papastathopoulos.

Ifølge The Athletic har Liverpool mod slutningen af sidste uge rettet kontakt til den græske midterforsvarer, som tidligere på måneden fik sin kontrakt ophævet med Arsenal, men samtalen mellem parterne siges ikke at have udviklet sig yderligere.

Derimod er det forventningen, at den 32-årige midterforsvarer, som ikke har spillet en kamp siden august, skifter til den græske storklub Olympiakos.

Klopp og Sokratis har ellers tidligere haft et ganske udmærket samarbejde. Det var således Klopp, der hentede Sokratis til Dortmund, hvorefter grækeren etablerede sig som fast mand i den tyske storklub.

Men det lader dog ikke til, at det bliver til en genforening på Anfield nu, hvor Liverpool ellers kunne have brug for en defensiv forstærkning.

FØLG MED I TRANSFER LIVE HER!

Annonce