Kasper Hjulmand rygtes til storklub
Kasper Hjulmand bliver nu sat i forbindelse med en af de mest attraktive fodboldklubber i europæisk fodbold lige nu.
Den tidligere danske landstræner sagde op efter EM-slutrunden sidste sommer, og sidenhen er han blevet sat i forbindelse med forskellige trænerjobs.
Han har dog ikke ønsket at tage imod et trænerjob indtil videre, fordi han har ønsket at tage en pause og fokusere på andre ting i sit liv.
Nu er der dog blusset et rygte op, som for Kasper Hjulmand også kan virke særdeles interessant.
Det er det tyske medie Sport Bild, der nu kan fortælle, at den tidligere danske landstræner er i spil til jobbet som cheftræner i den tyske mesterklub Bayer Leverkusen.
Han blev allerede tilbage i oktober 2022 sat i forbindelse med jobbet, men det gik dengang til Xabi Alonso, som sidenhen har haft voldsom succes i den tyske storklub.
Nu sættes Xabi Alonso dog kraftigt i forbindelse med jobbet som cheftræner i Real Madrid, og derfor er den sportslige ledelse hos Bayer Leverkusen ved at sondere markedet.
Her er Kasper Hjulmand angiveligt et navn, som er interessant for Bundesliga-klubben, der i sidste sæson blev tysk mester, tysk pokalmester og tabte Europa League-finalen mod Atalanta.
I denne sæson er Bayer Leverkusen på andenpladsen i Bundesligaen, og det synes ikke længere muligt at hente Bayern München med få runder tilbage af sæsonen.
Foruden Kasper Hjulmand er der også en række andre navne, der er inde i overvejelserne til at afløse Xabi Alonso – se navnene herunder.
Erik ten Hag
Xavi
Imanol Alguacil
Cesc Fàbregas
Sandro Wagner
Fabian Hürzeler
Martin Demichelis
Francesco Farioli
Kasper Hjulmand har tidligere været i tysk fodbold, hvor han har været cheftræner for Mainz. Derudover har han også stået i spidsen for den danske Superliga-klub FC Nordsjælland med stor succes.
Læs mange flere transferrygter lige her.