Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Karius: Ved ikke, om jeg forlader Liverpool

Af Gustav Tornby
23.07.2018 Kl. 12:59
Loris Karius fortæller, at han ikke ved, hvorvidt han denne sommer forlader Liverpool.

Loris Karius har mistet sin position som førstemålmand hos Liverpool. 

Det sker efter sommerens køb af brasilianske Alisson, der kommer til Anfield for £65 millioner fra italienske AS Roma. 

Manager Jürgen Klopp har ifølge flere medier gjort det klart, at Alisson blot får en kort tilvænningsperiode i Liverpool, og at intentionen derfor er at give ham sin debut mod Napoli den 4. august i Dublin oven på næste uges træningslejr i Frankrig. 

Karius har ifølge Daily Mails Dominic King ikke haft et møde med Klopp for at diskutere sisn beslutning om at hente Alisson. 

Tyskeren har dog fortalt til Sky Germany, at han ikke var klar over, at Liverpool var efter den brasilianske landsholdsmålmand og derfor kunne han ikke garantere, at han ville blive på Merseyside. 

Han udtaler: 

– Selvfølgelig er det ikke perfekt for mig, men jeg kan heller ikke sige meget mere om det. Jeg ved ikke hvorvidt jeg forlader klubben. Jeg kan ikke sige, hvad der skal ske – der er stadigvæk noget tid tilbage (før vinduet lukker, red.), fortæller Karius ifølge Daily Mail. 

Karius kom til Liverpool fra Mainz i 2016 – her underskrev han en fem-årig kontrakt.

Annonce