Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Karius sagsøger - Besiktas forsøger at tvinge Liverpool-målmanden ud

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.03.2019 Kl. 09:23
Besiktas nægter angiveligt at udbetale løn til Loris Karius og forsøger ifølge tyrkiske medier på at tvinge Liverpool-målmanden væk.

Liverpools udlejede målmand, Loris Karius, går ifølge tyske Bild rettens vej for at få Besiktas til at udbetale sin løn.

Den 25-årige målmand er udlejet i to sæsoner, men hans ophold i den tyrkiske klub er ikke gået efter planen.

Efter søndagens 3-2 sejr over Konyaspor var Besiktas-træner Senol Gunes offentligt ude og kritisere den tyske målmand, som han klandrede for at være skyld i begge indkasserede mål –  derudover stillede Gunes også spørgsmålstegn ved Karius' motivation.

Nu er det så kommet frem, at den tyrkiske klub skylder Karius fire måneders løn, og fortsætter striden mellem Liverpool-lejesvenden og Besiktas, kan FIFA i værste fald blive indblandet.

Visse tyrkiske medier skriver ifølge Sport Witness, at Besiktas forsøger at sende tyskeren tilbage til Liverpool til sommer, selvom lejeaftalen er for to sæsoner.

Derfor spekuleres der i, at lønstridighederne er et forsøg fra den tyrkiske traditionsklub på at tvinge målmanden ud af klubben før tid. 

I forbindelse med kritikken i kølvandet på søndagens kamp lagde Senol Gunes ikke skjul på, at han ville foretrække at bruge klubbens reservemålmand, Tolga Zengin, i stedet for Karius, havde han ikke været skadet.

Karius' lejeaftale med Besiktas inkluderer en købsoption, der træder i kraft i 2020,  men det scenarie virker efterhånden fjernt.   

Annonce