Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

KARAKTERBOG: Silva og Ederson brillerede - Lukaku var banens dårligste

Af Jeppe Augustsen
10.12.2017 Kl. 19:07
Det endte med en sejr til Guardiola & Co. i dagens Manchester-derby. Vi har givet karakterer til de to holds spillere.

Manchester United – Manchester City 1-2 (1-1)

0-1 David Silva 43'
1-1 Marcus Rashford 45'
1-2 Nicolas Otamendi 54'

1-2: Den ekseptionelt dårlige præstation (dagen hvor ingenting lykkedes)

3-4: En præstation under middel (flere dårlige aktioner end gode)

5-6: En middel præstation (en blanding af gode og dårlige aktioner)

7-8: En præstation over middel (flere gode aktioner end dårlige)

9-10: En præstation i verdensklasse (gode aktioner og afgørende for kampens resultat)

Manchester United

De Gea: 6 – Verdens måske bedste målmand kunne ikke gøre meget ved Citys scoringer. Det kunne have været mere end de to mål, hvis det ikke var for De Gea. Flere gode redninger af spanieren.

Valencia: 5 – Havde af og til problemer med især Sané og Jesus, men overordnet set en middelmådig indsats.

Smalling: 6 – Den engelske midtstopper var den bedste i hjemmeholdets defensiv, hvor han vandt størstedelen af sine dueller.

Rojo: 4 – Argentineren spillede kun første halvleg, hvor han var rimelig flyvsk rent placeringsmæssigt og i sine dueller.

Young: 4 – Det var en tæt duel mellem ham og Sterling, og efter kampens udfald var det klart Sterling, der vandt den duel.

Herrera: 3 – Spanieren havde bestemt ikke sin bedste kamp for De Røde Djævle. Brød ikke ret mange City-omstillinger og bidrog ikke heller til det offensive. Fik også et gult kort for at forsøge at filme sig til et straffespark – noget han allerede bliver savet over for i medierne.

Matic: 4 – Generelt set var det ikke United-midtbanen, der styrede kampen, og både Herrera og Matic brugte mest kampen på at løbe efter deres modstanderen. Serberen var anonym.

Rashford: 6 – Var uden tvivl den bedste mand i Uniteds offensiv. Udover sit mål var han også den, der havde flest udfordringer og mest succes med dem.

Lingard: 4 – En meget anonym indsats af Lingard. Offensivt var der ikke meget der lykkedes, men hjalp godt til i det defensive. Blev erstattet af Ibrahimovic med et kvarter igen.

Martial: 3 – Anderledes var det ikke for Martial. Intet offensivt lykkedes for den franske kantspiller.

Lukaku: 2 – En meget, meget sløv kamp af belgieren. Ser ikke godt ud ved det første mål og har også en andel i målet til 2-1, hvor bolden ender hos Otamendi efter en dårlig clearing. Missede også en kæmpe chance for at udligne til 2-2.

Indskiftere

Lindelöf: 6 – Erstattede Rojo efter pausen og gjorde en fin figur ved siden af Smalling.

Ibrahimovic – UB

Mata – UB

Manchester City

Ederson: 8 – Kan ikke klandres for Manchester Uniteds mål, men man kunne forvente bedre. Seks minutter før tid hev han to pragtredninger op af ærmet. Den slags er pointgivende.

Kyle Walker: 8 – Super god kamp af den engelske back, der fortsætter sin gode form. Havde styr på Uniteds kanter kampen igennem.

Vincent Kompany: 7 – Blev taget ud i pausen, men spillede en ganske god første halvleg.

Nicolas Otamendi: 7 – Han så rigtig skidt ud ved Manchester Uniteds mål, hvor han missede et hovedstød, men fik gjort skaden god med sin scoring til 2-1.

Fabian Delph: 6 – Spillede ganske solidt, men blev heller ikke udfordret for alvor.

Fernandinho: 7 – Han holdt sammen på Manchester Citys spil og blev undervejs benyttet i midterforsvaret.

Kevin De Bruyne: 7 – Ikke belgierens bedste kamp i denne sæson, men han var stadig god for Pep Guardiolas mandskab med flere skærende pasninger.

David Silva: 8,5 – Han var den bedste spiller på banen, men uden at være fuldstændig flyvende. Kom på måltavlen igen.

Raheem Sterling: 6 – Englænderen har været i storform i denne sæson, men fik for lidt ud af sin fart og driblinger i dag.

Gabriel Jesus: 6 – Var valgt frem for Sergio Agüero, men overbeviste ikke Guardiola om, at han skal spille igen næste gang.

Leroy Sané: 7 – Han truede konstant Manchester United-forsvarerne med sin fart. Slutproduktet manglede dog lige akkurat.

Indskiftere

Ilkay Gündogan: 6 – Tyskeren kom på banen i pausen, og han gjorde det fornuftigt på den centrale midtbane.

Eliaquim Mangala: 7 – Blev indskiftet efter en time, og han gjorde en rigtig god figur i forsvaret.

Bernardo Silva – UB

Annonce