AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
19:11:2019 19:46
Karakterbog: Sådan har sommerens 10 dyreste indkøb gjort det

Vi har ageret censor og uddelt karakterer til de 10 dyreste indkøb i sommerens transfervindue.


Karaktererne er baseret ud fra spillernes præstationer på tværs af alle klubkampe i sæsonen og de forventninger, der var til spillerne i forbindelse med klubskiftet.

Karakterskalaen

1-2: De ekseptionelt dårlige præstationer

3-4: Præstationer under middel

5-6: Middel præstationer

7-8: Præstationer over middel

9-10: Præstationer i verdensklasse

Læs også: Årtiets mest ikoniske øjeblik: Hvad husker du bedst 2010 for?

Harry Maguire (£78,3 millioner) – 7
Englænderen er gået direkte ind i startopstillingen hos Manchester United som forventet, og han har gjort det fornuftigt uden at have en indflydelse ala Virgil van Dijk i Liverpool. Uniteds defensiv har ikke været problemet, men Maguire burde have bidraget med et mål eller to.

Nicolas Pépé (£72 millioner) – 5
Forventningerne var enorme til ivorianeren, men han har ikke rigtig levet op til dem endnu. Det kræver naturligvis noget tilvænning, og det har været tydeligt at se. Han har været helt forfærdelig i enkelte kampe, mens han med flotte frisparksmål har sikret Arsenal point i Europa League.

Rodri (£63 millioner) – 7
Han er strøget direkte ind i startopstillingen hos Manchester City, og det er i sig selv imponerende. Han startede lidt skidt i de første kampe, men derefter har han spillet sig gevaldigt op, og han viser nu, hvorfor han er blevet udset til Fernandinhos afløser på den defensive midtbane.

João Cancelo (£58,5 millioner) – 4
Det ikke nemt at skulle kæmpe med Kyle Walker om spilletiden, og João Cancelo står også fortsat bag englænderen i køen til spilletid. Han har gjort det fornuftigt, når han har spillet, men forventningerne til en af verdens dyreste forsvarsspillere er langt, langt større. Måske kommer det med tiden. Han er jo blevet udstyret med en kontrakt frem til 2025.

Tanguy Ndombélé (£54 millioner) – 5
Det kører ikke for alvor for Tottenham i denne sæson, og det er også gået lidt ud over franskmanden, som egentlig har gjort det pænt på den centrale midtbane, hvor han har bidraget med to mål og tre assists. Forventningerne til klubbens dyreste indkøb nogensinde er imidlertid tårnhøje, og indtil videre er de ikke blevet indfriet.

Aaron Wan-Bissaka (£49,5 millioner) – 6
Han fører statistikken for flest tacklinger i Premier League, men fortæller dog ikke hele historien om den unge englænder. For han har været direkte involveret i en række af de seneste mål, der er blevet scoret mod Manchester United. Han har dog efterladt et godt indtryk samlet set, og der bør være endnu bedre tider i vente.

Mateo Kovacic (£40,5 millioner) – 9
Forventningerne til kroaten var ikke just i top efter en middelmådig 2018/19-sæson, hvor han var udlejet fra Real Madrid. Under Frank Lampard har den centrale midtbanespiller været klubbens måske bedste spiller, og det siger ikke så lidt. Han orkestrerer spillet på midten, hvor han især med bolden for fødderne har været sublim. Defensivt har det haltet en anelse, men Chelsea er nok godt tilfreds med den handel.

Youri Tielemans (£40,5 millioner) – 10
Leicester fik fingrene i den meget spændende belgier for næsen af større klubber, og det har vist sig at være et sublimt match for begge parter. Han har spillet 15 kampe, hvor det er blevet til fem mål og fem assists. Det er yderst imponerende for en playmaker-type som Tielemans, som har en kæmpe andel i det succesfulde mandskab med Brendan Rodgers ved roret.

Joelinton (£39,6 millioner) – 2
Lad os bare være ærlige. Det er ikke nemt at være angriber for et hold, der spiller så destruktivt som Newcastle. Men Joelinton har heller ikke levet op til forventningerne. Brasilianeren viste stor styrke i Hoffenheim, men for Newcastle er det blot blevet til et mål og en assist i 12 kampe. Det gjorde Salomon Rondon langt, langt bedre i sidste sæson.

Sébastien Haller (£36 millioner) - 4
Han bombede mål ind for Eintracht Frankfurt i sidste sæson, men franskmanden har haft rigtig svært ved at følge op på det siden ankomsten til West Ham, hvor der var rigtig store forventninger til den fysisk stærke angriber. Han har scoret fire gange i 12 kampe, hvilket ikke er helt dårligt, men han har ikke været den gevinst på toppen, som the Hammers havde håbet på.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED