Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

KARAKTERBOG: Everton forværrede Liverpools krise

Af Emil Plovgaard
20.02.2021 Kl. 19:25
Vi har uddelt karakterer til de spillere, der optrådte i Merseyside-derbyet.

Liverpool – Everton 0 – 2 (0-1)

0-1: Richarlison (3')
0-2: Sigurdsson (83') – straffe

Her er karakterskalaen

1-2: Den ekseptionelt dårlige præstation (dagen hvor ingenting lykkedes)
3-4: En præstation under middel (flere dårlige aktioner end gode)
5-6: En middel præstation (en blanding af gode og dårlige aktioner)
7-8: En præstation over middel (flere gode aktioner end dårlige)
9-10: En præstation i verdensklasse (gode aktioner og afgørende for kampens resultat)

Liverpool

Alisson: 6 – Den brasilianske målmand har haft en hård periode, men kampen i dag kom han egentlig fint igennem. Han kan ikke gøre meget ved Evertons mål og virkede overvejende selvsikker og beslutsom i sine aktioner.
Robertson: 5
Kabak: 3 – Han er ny i Liverpool-forsvaret, men det må ikke være en undskyldning for mange af de fejlagtige bedømmelser, han lavede.
Henderson: 5 – Måtte udgå fra banen efter omtrent en halv times spil, i det der lignede en forstrækning.
Alexander-Arnold: 6 – Var en af de bedre spillere for Liverpool i kampen med sikre afleveringer og gode kreationer i form af flade indlæg.
Thiago: 6 – Måden, som Everton spillede på, med at stille sig ned og forsvare dybt, klædte egentlig den udskældte brasilianer meget godt. Han var selvsikker i sit pasningsspil og havde masser af plads, men ved flere lejligheder blev hans kreativitet ikke udfoldet.
Wijnaldum: 5
Jones: 5 – Spillede ikke sit livs bedste kamp, hvilket også er en nærliggende grund til at antage, at det var derfor, han blev skiftet ud efter en times spil.
Mané: 4 – Mod et hold som Everton bør man simpelthen kunne forvente mere af Liverpools fronttrio. Det var som om, senegaleseren ikke for alvor troede på sine egne evner, hvilket er svært at begribe.
Salah: 5 – Samme som ovenstående, men til forskel for både Salah og Firmino var han en snu ræv i Liverpools opbygningsspil, hvor han i flere situationer havde held med at afdrible Evertons forsvar.
Firmino: 4 – Samme som ovenstående. Lider for tiden af noget af et formdyk, og især Jamie Carragher vil hellere end gerne snart have afskibet den tidligere Hoffenheim-brasser.

Væsentlige indskiftere

Philips: 5

Everton

Pickford: 7 – Flere vigtige indgreb, og det virker afstemt i det meste af det, som Everton-forsvaret foretager sig, hvilket i overvejende grad er hans fortjeneste.
Digne: 5
Godfrey: 6 – Var en vigtig support for Michael Keane i Everton-forsvaret og tacklede fint igennem.
Keane: 7 – Sikke en fantastisk kamp af Everton-forsvareren, der sender den ene bold efter den anden ud af den giftige farezone.
Holgate: 5
Coleman: 6 
Gomes: 5 – Blev lukket godt ned af Liverpools centrale midtbanespillere, hvorfor han til tider kæmpede en brav kamp. Alt i alt dog en solid indsats, som han godt kan være bekendt. Blev skiftet ud efter cirka en times spil.
Davies: 6 – Den unge midtbanekreatør tryllede flere lækre ting frem på banen, men på en god dag – og måske mod en nemmere modstander – kan han vise meget mere.
Doucouré: 5 – Var til tider usynlig på banen, hvilket skyldtes, at Liverpool satte sig markant på den centrale del af spillet i store perioder.
Rodriguez: 7 – Solid indsats, hvor han sammen med sin makker, Richarlison, ikke så få gange drev gæk med Liverpool-forsvaret. 
Richarlison: 7 – Gjorde sig allerede bemærket efter tre minutters spil, da han sendte The Toffees foran. Stod for flere gode opspil og lå hele tiden og lurede på et nyt, farligt angreb.

Væsentlige indskiftere

Sigurdsson: 6 – Omsatte sikkert straffesparket og leverede ikke mange fejl.
Calvert-Lewin: 7 – Der blev begået et straffespark på ham og generelt gjorde han det rigtig fint.

Annonce