Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kaotiske tilstande: Stort skænderi i VM-trup - PL-stjerne involveret

Af Emil Plovgaard
29.11.2022 Kl. 07:13
Stemningen er langt fra god i omklædningsrummet efter et stort skænderi mandag.

Stemningen er langt fra god i Belgiens omklædningsrum.

Det har landstræner Roberto Martinez også fortalt til et pressemøde.

Og spanieren er overbevist om, at han nok skal råde bod på den dårlige stemning.

Men det lader til at være sværere end som så.

Den store franske sportsavis L'Equipe skriver nemlig mandag, at belgierne har holdt et krisemøde mandag.

– Mandag blev der holdt et krisemøde i træningslejren i Abu Samra mellem ledere og trænere.

– Kevin de Bruyne og Thibaut Courtois har ikke talt hinanden i flere år på grund af private årsager.

– Michy Batshuayi og Romelu Lukaku er heller ikke de bedste venner. Eden Hazard og Leandro Trossard taler heller ikke til hinanden, konkluderer avisen.

Stort skænderi

Samme dag har der efter sigende fundet et stor skænderi sted i den belgiske landsholdstrup.

Det er det belgiske medie RTL, der bringer historien.

Involveret i skænderiet var Kevin de Bruyne, Eden Hazard og Jan Vertonghen.

Desuden, beretter avisen, at det var Romelu Lukaku, der måtte skille parterne ad.

Om det får konsekvenser for spillernes deltagelse i forbindelse med belgiernes sidste kamp i gruppespillet mod Kroatien på torsdag.

Belgium har underpræsteret ved dette års VM-slutrunde. I første runde vandt De Røde Djævle snævert med 1-0 mod Canada, mens det skuffende blev til et 0-2-nederlag til Marokko i den efterfølgende kamp. Torsdag venter så kampen mod Kroatien, der definerer Belgiens skæbne.

Annonce