Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kantés omvæltning: Ikke længere en førende tackler

Af Rasmus Bendrup
21.01.2019 Kl. 10:13
N'Golo Kantés nye rolle i Chelsea betyder, at han, til stor forskel fra tidligere sæsoner, ligger langt nede på listen over succesfulde tacklinger.

N'Golo Kanté har fået en ny, og mere avanceret rolle i Chelsea, hvor han er blevet skubbet en smule frem på banen, som følge af købet af italienske Jorginho.

Tidligere har det ellers været kendetegnende for Kanté, at han brød modstanderens spil, og kom i vejen for en hel masse.

Nu bliver han i stedet brugt mere i retningen mod modstanderens mål, og netop dette viser sig tydeligt i statistikken over succesfulde tacklinger i denne sæson.

Her ligger N'Golo Kanté nemlig på 44. pladsen med 38 succesfulde tacklinger, hvilket står meget i kontrast til eksempelvis sidste sæson.

Her præsterede han nemlig 113 succesfulde tacklinger i løbet af hele sæsonen, hvilket rakte til en 3. plads på listen. 

I 2016/2017-sæsonen lå han således nummer to på listen, denne gang med 127 succesfulde tacklinger, imens han tilbage i Leicesters mesterskabssæson i 2015/2016 toppede med 175 styk. 

Kantés største udfordrer til topplaceringerne på listen har siden 15/16-sæsonen været Evertons Idrissa Gueye, som har ligget nummer to, et og to i løbet af de sidste tre år, ligesom han topper listen i år med 83 vellykkede tacklinger. 

Annonce