Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kanté ville være åben for United-skifte - hvis han nogesinde forlader Chelsea

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
30.09.2020 Kl. 15:36
David Ornstein er sikker på, at Manchester United gerne ville signe N'Golo Kanté, hvis franskmanden var på markedet. Ligeledes skulle verdensmesteren heller ikke være afvisende over for et United-skifte, selvom det næppe kommer til at ske.

N'Golo Kante er så god en spiller, at selvom han umiddelbart ikke passer ind i Manchester Uniteds rekrutteringsstrategi, så ville The Red Devils overveje at byde, hvis franskmanden blev sat til salg af Chelsea.

Samtidigt skulle den defensive midtbanedynamo heller ikke ikke se helt sort på et skifte til Old Trafford, selvom det næppe kommer til at ske. Det fortæller David Ornstein fra The Athletic.

– Før transfervinduet blev jeg fortalt, at skulle Kanté forlade Stamford Bridge, så ville eOld Trafford være en potentiel destination for ham. Hvorfor? – Når en spiller med så stor kvalitet, selvom han er 29, bliver tilgængelig, så er der meget få klubber, som ikke ville overveje det, fortæller Ornstein til Tifo Podcast.

– Derudover er der også forholdet til Paul Pogba. De er nære venner og vandt VM sammen, og jeg blev fortalt, at skulle Kanté forlade Chelsea, ville han foretrække at blive i Premier League, hvor han føler sig hjemme.

Trods adskillige rygter om, at Frank Lampard og Chelsea skulle være villige til at sælge sin stjerne denne sommer, så er det ikke den information, Ornstein har fået fra sine kilder.

– Der er intet bevis for, at han er til salg. Lampard har rost ham til skyerne, og min forståelse er, at Roman Abramovich elsker Kanté. Når han elsker en spiller, ønsker han ikke at sælge dem, så jeg ser ikke Kanté forlade Stamford Bridge, siger Ornstein.

 

 

Annonce