Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kane taler ud om transfersaga: Det har aldrig påvirket mig

Af Emil Eire Frerk Olsen
31.08.2021 Kl. 18:58
Harry Kane har udtalt sig om sommerens intense transfersaga mellem ham, Tottenham og Manchester City.

Harry Kane har forsøgt at presse et skifte i gennem til Manchester City hele sommeren, men Tottenham nægtede at lade englænderen gå.

Den engelske landsholdsanfører har tidligere indikeret sin utilfredshed med situationen, men han er endt med at måtte affinde sig med at blive på Tottenham Hotspur Stadium.

Nu har Harry Kane for første gang åbnet op omkring den måneder lange transfersaga. En periode, der ifølge hovedpersonen selv ikke har påvirket ham.

Det udtaler Harry Kane i et interview med TalkSport-korrespondenten Faye Carruthers.

– Det var godt at komme lidt væk fra det hele. Efter EM-finalen var jeg et par dage i Englan, hvorefter jeg tog på ferie i nogle uger, indledte englænderen.

– Når jeg er væk, er jeg sjældent på min telefon for at være ærlig. Jeg prøver virkelig at bruge tiden til at komme væk fra alt. Jeg ved, at der var meget støj omkring mig, men jeg var ganske rolig. Jeg vidste, hvordan situationen var mellem mig og klubben, og sådan vil det blive.
 
 – Alle har deres meninger om det, men det er en del af den del af det erhverv, vi er i. Jeg er fuldt fokuseret på klub og land og ser frem til et godt år.
 
Faye Carruthers hørte efterfølgende Kane om, hvorvidt han mener, at sagaen har skadet hans omdømme:
 
– Jeg tror, ​​at alle involveret i fodboldindustrien kender til det. Jeg var ganske rolig omkring situationen, men når du er i den, og du kender sandheden, så er din samvittighed klar.
 
– Der vil altid være støj. Hele min karriere har jeg haft op- og nedture. Fra jeg var ung og til, hvor jeg er nu. Det er bare en del af spillet, afsluttede angriberen afvigende.

 

Annonce