Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kane reddede atter Tottenham

Af Gustav Tornby
25.02.2018 Kl. 13:51
Tottenham var tæt på at tabe point på Selhurst Park mod et hårdt kæmpende Crystal Palace-hold, men Harry Kane reddede Spurs.

Tottenham havde muligheden for at hente dyrebare point på rivalerne, da de søndag skulle op mod Crystal Palace på Selhurst Park. 

Det var et noget skadesramt Palace-mandskab, Pochettinos tropper var oppe mod, og Roy Hodgson måtte blandt andet give Premier League-debut til unge Aron Wan-Bissaka. 

Tottenham havde store problemer med at spille sig igang, og ukarakteristisk dårlige beslutninger fra normalt stabile profiler som Christian Eriksen og Harry Kane betød, at Spurs måtte gå til pause ved stillingen 0-0. 

Efter pausen havde Spurs heller ikke meget held i sprøjten. 

Chancerne, der tilfaldt Kane og co. blev enten brændt på det skammeligste eller flot reddet af Wayne Hennessey. 

Kort før tid kunne Harry Kane dog sende et lettelsens suk gennem alle Tottenham-fans kloden over, da han hoppede højest på et hjørnespark og udplacerede Wayne Hennessey.

Annonce