Kane giver sit bud: Her er favoritterne til at vinde Champions League
Det endte dramatisk, da Bayern München og Harry Kane tog hul på deres Champions League-sæson.
Det skete hjemme på Allianz Arena, hvor München-klubben snuppede en sejr på 4-3.
Harry Kane scorede på straffespark efter 53 minutters spil, mens danske Rasmus Højlund fire minutter forinden havde reduceret til 2-1.
Inden kampen gav Kane sit bud på, hvem der vinder Champions League i denne sæson.
Og her nævnte han tre klubber i form af Manchester City, Real Madrid og Bayern München.
– Jeg er ikke så sikker, men man skal altid nævne Manchester City, der er forsvarende mestre i turneringen.
– Så er der Real Madrid med deres fantastiske historie, og jeg mener også, at Bayern er iblandt favoritterne.
– Selvfølgelig er Champions League en meget svær turnering med ekstraordinære dueller mod fremragende mandskaber, og man ved aldrig, hvad der kan ske. Vores mål er at kontrollere, hvad vi kan kontrollere og være den bedste udgave af os selv, siger Kane til Marca.
Det er desuden kommet frem, at Tottenham kan købe Kane tilbage – se, hvordan aftalen fungerer her.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. To år efter United: Nu har Solskjær fået nyt job
2. Nu er det slut: Højbjerg-aftale er udløbet
3. Haaland når vild milepæl: Så rig er han