Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kane forklarer: Derfor har England problemer

Af Emil Plovgaard
21.06.2024 Kl. 10:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Harry Kane blev noteret for Englands eneste mål, da The Three Lions torsdag aften spillede med 1-1 mod Danmark.

Generelt set var indsatsen fra englænderne uinspirerende og undervældende.

– Jeg mener, vi har problemer både med og uden bolden.

– Jeg mener, at presset i begge kampe ikke har været rigtigt, og med bolden har det heller ikke været godt nok.

– Alle er faldet under deres standarder en smule.

– Det var svært derude, men vi forholdt os rolige.

– Det var ikke vores bedste kamp, men vi slap væk med et enkelt point, fortalte den engelske landsholdsanfører til BBC Sport.

England faldt langt tilbage på banen efter eget føringsmål.

– Jeg tror, det er noget, vi skal blive bedre til. Jeg synes, vi indleder kampene godt, men når holdene falder dybere tilbage i banen, er vi ikke sikre på, hvordan vi skal presse, og hvem der skal presse frem i banen.

– I anden halvleg forsøgte vi at ændre det en smule, men det var svært.

 – Respekt til Danmark. De forårsagede flere trusler. Overordnet set skal vi kigge tilbage og se, hvor vi kan forbedre os, lyder det videre fra Kane.

England topper stadig gruppen med fire point efter to kampe, men lige nu tyder det ikke på, at Gareth Southgates mandskab er så store favoritter til at vinde turneringen, som de ellers blev gjort til forud for slutrunden.

Selvom Danmark overordnet spillede en god kamp, er der også plads til forbedring hos enkelte spillere. TV 2’s Morten Bruun har udpeget den værste spiller fra Danmark.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce