Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kan blive ophævet: Chelseas appel af transferkarantæne starter

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.11.2019 Kl. 12:23
Det er denne onsdag, at Den Internationale Sportsdomstol skal bedømme, om Chelsea skal have transferkarantænen ophævet eller ej.

Chelseas appelsag om at få fjernet sin transferkarantæne starter denne onsdag i Den Internationale Sportsdomstol i Schweiz.

CAS, som domstolen også er kendt som, skal tage beviser fra The Blues og FIFA, inden man voterer om en dom. Det skriver The Telegraph.

Chelsea blev idømt to transfervinduers karantæne for at have brudt reglerne for at signe mindreårige spillere, men klubben har som bekendt allerede afsonet halvdelen af straffen denne sommer.

Om The Blues også skal afsone sin dom i vintertransfervinduet, eller om karantænen bliver ophævet inden, bliver dog ikke afgjort i morgen, skriver det engelske medie.

Til gengæld skulle appelsagen blive afgjort tidsnok til, at Chelsea potentielt kan signe nye spillere i vintertransfervinduet, hvis man vinder i Den Internationale Sportsdomstol.

 

Annonce