
Aston Villa har 10 førsteholdsspillere smittet, så kampen mod Tottenham onsdag bliver udskudt. Det er dog ikke ensbetydende med, at Tottenham ikke skal i aktion. I stedet møder Spurs nemlig Fulham, hvilket nu er blevet officielt bekræftet af Tottenham.
De to Londonklubber skulle have mødt hinanden den 30. december, men da måtte kampen også udsættes, da Fulham var ramt af flere smittetilfælde i truppen. Nu er The Cottagers coronafri, og Premier League har derfor besluttet sig for at erstatte Tottenhams kamp mod Aston Villa med Spurs' kamp mod Fulham.
Fulham skulle ikke have modtaget beslutningen med kyshånd. Scott Parkers mandskab var i aktion i FA Cuppen lørdag og regnede med, at de først skulle spille igen på fredag mod Chelsea. Med en midtugekamp har Londonklubben pludseligt meget mindre restitueringstid, og Scott Parker havde måske sat en anden startellever til FA Cup-kampen, havde han vist, at de skulle spille allerede onsdag.
Opdatering: Fulham, Aston Villa og Tottenham er dog ikke de eneste klubber, som bliver berørt. Fulham skriver på sin hjemmeside, at fredagens kamp mod Chelsea er blevet rykket til lørdag i stedet for fredag.
Â
Â
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Lars Høgh: Derfor valgte jeg at være åben om min sygdom
- Vild sejrsstime slutter for Rangers mod bundhold
- Frank Arnesen åbner op om Nicolai Jørgensen: Her er planen
- Rødt kort kvalte AGF-gennembrud: Tænk der ikke skulle mere til
- Gammel kending træner med i Superliga-klub: I spil som reservemålmand
- Premier League-brag rykkes på grund af tekniske problemer
- AaB arbejder på angriber-exit: Vil selv blive og kæmpe