Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe svækkelse: Ederson bliver ikke klar til Liverpool-storkampen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.11.2019 Kl. 13:41
Pep Guardiola har netop udtalt, at den brasilianske førstemålmand ikke bliver spilleklar til søndagens topopgør.

Ederson måtte udgå med en hofteskade i midtugekampen mod Atalanta i Champions League, og det kunne ikke være sket på et meget værre tidspunkt.

For den brasilianske målmand bliver ikke spilleklar til søndagens måske titelafgørende kamp mod Liverpool på Anfield.  Det bekræfter Pep Guardiola på fredagens pressemøde.

– Han er ikke i stand til at spille. Jeg ved ikke, hvor længe han er ude, men han kan ikke spille på søndag, lyder det korte svar fra City-træneren.

Dermed må man gå ud fra, at de forsvarende engelske mestre i stedet stiller med Claudio Bravo fra start mellem stængerne, medmindre Guardiola er blevet så imponeret over Kyle Walkers evner,  da højrebacken måtte trække målmandshandskerne på efter Bravos udvisning mod Atalanta.

 

 

Annonce